Direktøren har ordet

Svea Finans - en virksomhed i massiv vækst

 

Behovet for at outsource finansielle tjenester til professionelle partnere stiger støt i takt med, at virksomheders behov for let adgang til likviditet øges. Hvor man for nogle år siden hovedsageligt kiggede på den bundne kapital i virksomheden, og derfor hovedsagligt benyttede sig af inkasso til at frigøre denne kapital, handler det i dag om at skræddersy effektive løsninger til et marked, hvor et solidt cashflow ganske vist er vigtigt, men hvor kommunikation og fleksibilitet er mindst lige så vigtigt.

Svea Finans har i mange år været en ledende leverandør på dette marked, og vi har derfor investeret mange ressourcer i at videreudvikle vore tjenester, inden for fakturahåndtering, fakturafinansiering og inkasso, til at favne bredere i et mere komplekst marked. Nyeste skud på stammen er løsninger til det stadigt voksende e-handels marked, hvor lanceringen af WebPay er et eksempel på dette.

Vi ved, at det at være løsningsorienteret gør en forskel i dagens Danmark, hvor Svea Finans, sammen med sit søsterselskab Svea Inkasso, i dag både forsyner en række globale aktører og små lokale virksomheder med finansielle såvel som administrative løsninger, som gør, at virksomhederne får frigjort mere tid til deres kerneforretning.

Vor satsning på ny teknologi har bidraget til, at vi i dag er på forkant med hensyn til den teknologiske udvikling i vores branche. Vi tilbyder komplette og fleksible IT - systemer, som sikrer og forenkler administrationen for mange virksomheder samt giver en nemmere og mere fleksibel adgang til likviditet.

Med en konstant udvikling stiller vi høje krav til os selv. For en innovativt drevet virksomhed med mange forretningsområder er det vigtigt at huske vores kerneområde – at styrke likviditeten blandt vore kunder og samtidig bibeholde de gode personlige relationer, som har gjort, at vi er der, hvor vi er i dag.

 

Steen Bundgaard

Administrerende direktør Svea Finans

Derfor vælger virksomheder Svea

  • Høj tilgængelighed
  • Personlig service
  • Korte sagsbehandlingstider
  • Løbende relevant og god information relevant for kundernes virksomhed
  • Personale med skarp ekspertise og god indsigt i kundernes behov